Børn & Unge
Coaching og rådgivende samtaler til dig som forælder og til børn og unge
Alle børn og unge oplever vanskelige stunder igennem deres opvækst.
Som forælder kan der være mange grunde til at søge støtte for dit barn eller din unge, især når de mistrives eller er i ubalance. Mit mål er at finde de underliggende årsager til deres udfordringer og hjælpe både dig som forælder og dit barn/ung med at få det bedre.
Jeg støtter i at ændre fastlåste mønstre og skabe plads til udvikling, uanset om det drejer sig om tristhed, angst, depression, ensomhed, eller andre problematikker som stress, sygdom, skilsmisse eller pres fra sociale medier.
Gennem fortrolige samtaler hjælper jeg barnet eller den unge med at håndtere negative tankemønstre og dårlige vaner. Jeg arbejder altid med fortrolighed og tavshedspligt, så barnet/den unge kan føle sig tryg. For yngre børn (under 13 år) inddrages forældre i samtalerne, mens det for unge (13 år og ældre) er muligt at arbejde selvstændigt, men en familiesamtale kan stadig være relevant.
Jeg arbejder åbent og ærligt med mine kompetencer og understreger vigtigheden af min underretningspligt.